FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om vore produkter.
+ ABLE-1 scooteren
Jeg vil gerne prøve en ABLE-1, hvad gør jeg?
En scooter skal passe til brugeren, så første skridt er at give et ring, nummeret står nederst på alle sider, så aftaler vi hvor og hvornår du kan få en prøvetur. Der er flere muligheder, enten kommer du til os, vi holder til i Brøndby Strand på sjælland, eller du kan prøve en scooter ude hos en eksisterende kunde hvis du hellere vil det. Vi dækker snart hele landet. Bornholm, sjælland, sydhavsøerne, nordjylland og Århus er der pt (februar 2026) scootere ude hos veltilfredse kunder der gerne lader dig prøve en tur efter aftale. Og der er også den mulighed at vi kommer forbi dig med en scooter.
Ok, jeg har prøvet den, hvad så? -
Hvis du har prøvet den hos en anden kunde eller en samarbejdspartner, kan det være du har spørgsmål, og så ringer du bare. Når beslutningen er endeligt taget, så aftaler vi at du kommer forbi, eller at scooteren leveres til dig. Du betaler når du får scooteren, kontant eller via en bankoverførsel.
Får jeg noget ud af at lade andre prøve min scooter?
Ja, hvis du selv skaffer kunder, så kvitterer vi med en kreditnota på kr 500,- til dig når kunden har fået sin scooter og har betalt. Du får også henvisningsbonus hvis vi ringer til dig og spørger om du har lyst til at der kommer en kunde forbi for at prøve din, f.eks. fordi du bor tæt ved den nye kunde. Bonussen gives såfremt afprøvningen fører til et salg.
Hvad er leveringstiden? -
Hvis du selv kan afhente scooteren kan du få den samme dag du beslutter dig. Hvis vi skal komme med den, så aftaler vi et tidspunkt snarest muligt. Vi kører over hele landet, også til ikke brofaste øer!
Pt er varelageret ”udsolgt” men en ny sending er på vej, forventet til levering i april 2026. Vi har altid demo modeller stående som du kan komme forbi og prøve, og vi har også demomodeller til salg til nedsat pris.
Kan der forekomme leveringstid?
Ja, hvis du har specielt bestilt en scooter, f.eks. med tilpasninger, anden farve eller lignende, så kan der være noget leveringstid, måske nogle måneder, hvis scooteren skal fabrikeres først og dernæst transporteres fra fabrikken til Danmark.
Vi har også i opstarten været i det ”luksusproblem” at varelageret stort set var forudreserveret før det overhovedet ankom, og det betød så leveringstid til senere kunder. Til gengæld så modtog kunderne ”helt friske” scootere direkte fra producenten, hvor de nyeste forbedringer var med
Hvor er ABLE-1 og ABLE-2 produceret og hvad adskiller dem fra det øvrige marked?
ABLE-1 og ABLE-2 kommer begge fra den samme fabrik i Kina. De har produceret scootere siden 2011 og leverer til mere end 50 lande globalt. De har også andre scootere i deres sortiment, men vi har valgt primært at fokusere på ABLE-1, med de brede baghjul, da den efter vores mening er det bedste bud på en scooter der både er transportabel og terrængående. I modsætning til mange "konkurrenter” der stort set sælger den samme scooter år efter år, så er ”vores” fabrik af en sådan størrelse at de både er istand til at producere scooterne relativt billigt, da mange ”stumper” genbruges på tværs af modeller, men de er samtidigt ikke større end at de ”hører efter” når der er forslag til forbedringer. Det er måske ikke alt der lige kan ændres, hvis prisen også skal holdes rimelig, men flere ændringer kommer også andre kunder til gode, bl-a- det fly godkendte batteri. Nogle ændringer er kommet eller kommer fra erfaringerne med andre køretøjer, herunder udviklingen af L3WO prototyperne. Den ”endelige” L3WO med alle visionerne for den, kan meget vel ende med at være en forbedret ABLE-1. Der er visse ændringer der sagtens kan foretages, men så skal volumen bestillingerne blot noget højere op, og der er vi ikke endnu.
Hvad er USP (Unique Selling Point)?
ABLE-1 scooteren der både er terrængående, transportabel og tilmed til at betale, er selvfølgelig en unik kombi. Men det egentlige unikke salgsargument for at handle scooter og andre ting hos L3WO Aps / ABLE-Scooter, er at stifteren og ejeren, Kim Weiss-Poulsen, selv har et medfødt handicap og selv har brug for de hjælpemidler der sælges. Det giver et unikt reelt indblik i selve produkterne, incl et ønske om forbedringer, og en forståelse for at prisen heller ikke skal være ”handicappet”. Med en passion for at løse specifikke behov er det derfor med stor ydmyghed overfor både kunder og markedet, at ABLE-1, ABLE-2, den skridsikre stok mm er sat på markedet. ABLE-1 er særligt udvalgt og løbende forbedret udfra erfaringer med at udvikle vores eget køretøj, L3WO, forud for udvælgelsen af ABLE-1
Er I ikke bange for at andre kommer med terrængående transportable køretøjer?
Nej, konkurrenterne skal da være så hjerteligt velkommen. De foldbare der er set på markedet indtil nu, findes måske nok lettere, men så er de også smallere, ustabile og kører hverken 15 km/t eller i terræn, eller 50+ km på et stort batteri. De fleste af de ”store” handicap scootere er mere eller mindre en kopi af et design der opstod tilfældigt da en mand fra Michigan, USA, fandt på at smide et sæde på en 3 hjulet der ellers kørte på en fabrik, fordi hans kone skulle bruge et alternativ til en kørestol. Det kom der Amigo ud af, men markedet synes stort set ikke at have flyttet sig siden da. Der er kommet 4 hjulede til, der er kommet ”zero turn” og automatisk fartnedsættelse og måske et par andre småting, men det er basalt set de samme køretøjer der kører rundt. Hvis der skulle være nogle af ”de gamle kæmper” der føler for et køretøj der minder om ABLE-1, så kan de jo bare gå til tegnebordet eller begynde at se på hvad der ellers er derude. Kan de gøre det meget bedre, kan det da være at ABLE-1 m.fl. ophører, men det er først når behovet ikke længere er til stede. Som det er i dag er stort set alle konkurrenter jo kun på markedet med scootere der i sig selv er handicappede. Enten er de langsomme (6 – 10 km/t), og trækker kun på eet forhjul, hvilket giver ufatteligt dårligt vejgreb, eller de har svage motorer, eller de vejer 100+ kg og er umulige at slæbe med sig, hvis man ikke har en ”bus” med lift. Der findes firmaer der har været i Danmark i 40 år som ikke synes at have set behovet for noget der både var transportabelt, terrængående og til at betale. ABLE-1 og ABLE-2 deltager i arrangementer for handicappede, vi er ved at arrangere træf, der er sket ændringer af lovgivningen på visse områder, bl.a. fordi Kim har foreslået det, og dette arbejde pågår stadig. Konkurrenterne har tydeligvis kun øje for at ”flytte kasser” og deres priser og serviceniveau tyder da også på at det ikke er for de handicappede de arbejder.
Hvad er historien bag den første handicap scooter og hvorfor ligner de næsten alle sammen den?
I 1967 fandt Al Thieme, en amerikaner, på at sætte et sæde på en 3 hjulet el dreven scooter der ellers blev brugt som vare og persontransport på et lager. . Den er så bare kopieret lige siden over stort set hele verden. Amigoen, som den første scooter hed, sælges skam endnu, blot ikke i Europa længere, da regler for medicinsk godkendelse blev for bøvlet for dem. Dem der vil læse hele historien kan låne bogen ”There must be a better way” på biblioteket. Den følger udviklingen gennem 50 år med firmaets op og nedture, erfaringer og oplevelser. De to første kapitler er lidt tunge, men ellers er det en fin lille bog, som vi hos L3WO Aps / ABLE-scooter er blevet inspireret af. Så selvom ABLE scooterne er anderledes, kan man jo stadig godt få gode ideer af at se på andres success.
Er ABLE-1 og ABLE-2 ”medicinsk godkendt”?
Ja! For at handicap scootere der kan køre mere end 6 km/t skal kunne godkendes til at må køre på vejen og alle andre steder, skal den være CE godkendt som ”medicinsk udstyr” nogle gange også refereret til som MDR godkendt. Det er en EU forordning der foreskriver reglerne, 2017/745 hedder den, og den siger basalt set at producenten skal kunne stå inde for produkterne, alt der har med medicin at gøre. Nu er en scooter jo ikke noget man ”indtager” selvom Kim nok har ”scootere i blodet”, og derfor er de ”kun” klassificeret i det der hedder ”Klasse I”, laveste risiko gruppe. Det er producenten, i dette tilfælde den kinesiske fabrik, der står inde for den medicinske godkendelse, og det har de så et hollandsk firma til at hjælpe sig med. MDR dokumentet kan ses ved at klikke på MDR logoet på toppen af hver eneste side, og det er også linket på ”fly” siden, da det kan være en god ide at medbringe. En MDR godkendelse i ”klasse I” er en selv certificering som producenten selv foretager. Kim satte sig grundigt ind i de regler da L3WO egenudviklingen stadig var på sit højeste.
Hvilken garanti er der på ABLE-scooterne?
Alt der sælges i Danmark skal være underlagt købeloven. Den foreskriver 2 års garanti på produkterne fra den dag kunden får dem i hænde. Under ”Det med småt”, bl.a. handelsbetingelserne, kan du læse mere om købeloven, produktansvarsloven mm, og vi skal slet ikke diskutere noget. Bare ring hvis der er det mindste, så finder vi en løsning. Kan vi ikke løse problemet hurtigt, så finder vi et alternativ, f.eks. at du låner en scooter imens din egen er til reparation.
Hvorfor er der ikke ”udviddet garanti” på produkterne?
Nogle få producenter har mere end 2 års garanti. Vi vil hellere være fleksible overfor kunderme og sørge for en god service, ikke bare i garanti perioden, men i hele produktets levetid. Mange af vores kunder er privat kunder som selv har valgt at købe en ABLE-1 og de fortjener ordentlige priser, også på f.eks. dækskift. ABLE-1 er så simpel i sin konstruktion at der stort set ikke er noget der kan gå i stykker, og skulle uheldet være ude, så stiller vi, i modsætning til vores komkurrenter, gerne et lånekøretøj til rådighed. Kim ved jo fra eget handicap at du ikke bare kan ”låne en cykel” eller andre ting, hvis din ABLE-1 mod forventning ikke kan køre. Til gengæld kan det godt være at du skal vente lidt hvis du har en ren kosmetisk fejl, f.eks. en knækket forskærm. Det forhindrer dig jo ikke i at bruge scooteren til hverdag og til at opnå det du forventer ved en ABLE-1, frihed!
Kan ABLE-1 køre i fast sand
-Ja, på fast sand kører den rigtigt godt, bl.a. demonstreret på en strand i Thailand, se video siden for videoer af ABLE-1 i sand, på grus, i mudder, sne, højt græs osv, og naturligvis også på vej og indendørs hvor de ”alle sammen” kan køre.
Hvad så med dybere sand?
Det er meget få køretøjer i det hele taget, der kan klare ”dyb” sand. I en test fra plan vej ned i dyb sand kører de ALLE SAMMEN fast, det gælder de største af de ”store” konkurrenter, såvel som både ABLE-1 og ABLE-2. ABLE-1 er dog pga sin lavere egenvægt, nemmere at skubbe fri af dyb sand end de store ”klodser” fra konkurrenterne der har en egenvægt på 120 – 160 kg, mod ABLE-1’s 30 kg (med sæde og batterier, ca. 40 kg dog, det tager man jo ikke af midt på stranden)
ABLE-2 med 4 hjulstræk er det køretøj der er testet til mest velegnet i dybere sand. Der er grænser, og steder den kører fast, men den kan køre på steder hvor mange af de ”store” og ABLE-1 må give op. Det anbefales ikke at bruge nogle køretøjer på andet end fast sand med mindre man selv har førlighed til at løfte køretøjet fri af sand eller har folk med til at hjælpe sig. Nogle steder kan der også være tidevand, og så kan det måske endda være farligt at bevæge sig ud på stranden hvis man ikke selv er istand til at få køretøjet fri af en sandbanke
Jeg har hørt tale om særlige ”strandhjul”, hvad der det?
Lige siden L3WO-2 prototypen i 2023, der trak på alle 3 hjul, blev det konstateret at sand var et problem. Kim har gennem tiden kigget på forskellige løsninger, og selv store 4 hjulstrækkere, landrovere mm, kan køre fast i sand. Larvefødder synes at være en løsning, og mange lukker luften ud af sine dæk for at få en ”længere” trædeflade på hvert dæk. Montering af ”larvefødder” eller andre løsninger af den art, er dyrt, kompliceret og tungt, og går derfor mod mange af grundprincípperrne for både L3WO og ABLE scooterne om simplicitet, lav vægt og pris. En ide til standhjul har været at benytte særlige hjul fra en kajakvogn, som altid er ”flade for neden” via en ekstra membran rundt om hjulet. Der er fabrikeret en aksel til to af sådanne hjul, og der skal laves test med dem, i et forsøg på at forhindre de trækkende hjul i at grave sig ned. Det har dog ikke været en prioriteret opgave, og den er derfor stadig under udvikling. Hvis det kan lade sig gøre, så kan løsningen måske endda bruges også på andre køretøjer. Når de er klar til test, vil der komme videoer og omtale af det.
Hvilken scooter anbefales til skovture
Alle ABLE-scootere kan bruges til skovture. ABLE-1 har den fordel at den med sine brede baghjul og store trækkrakft fra de to motorer, håndterer skovstier som en leg, og ridestiler som en lille udfordring. Dog anbefales det ikke at man bevidst kører i 20 cm dybe vandpytter. Hverken batterier eller den controller boks der sidder under sædet har godt af, eller er beregnet til at blive nedsænket i vand.
ABLE-2 er lidt bredere (69 cm, mod 58 for ABLE-1) og med 4 hjuls træk (altså 4 motorer) kan der være steder hvor den på skovturen klarer sig lidt bedre. Skal man hen over en skovsti på skrå, giver den ekstra bredde lidt mere stabilitet, men helt generelt er forskellen på ABLE-1 og ABLE-2 på skovturen så lille, at ABLE-1’s foldbarhed, så den nemmere medbringes, vinder over ABLE-2 i skoven
Hvis jeg alligevel har kørt i lidt for dybe vandpytter, hvad gør jeg så? -
Hvis din scooter ikke vil køre og du mistænker vand omkring ledningerne ved controlleren, så start med at folde den sammen så evt vand kan rende ud. Tag stikket ud af batteriet og flyt det til et tørt sted. Evt kan du med fordel lade ABLE-1 stå i en varm bil, stadig foldet sammen. Varmen, i hvert fald om sommeren, vil få evt fugt til at fordampe, og så bør scooteren kunne køre videre. Vi har selv prøvet netop dette scenarie flere gange, og en tørring er nok.
De ”små” køretøjer kan da ikke køre i sne……
Det var der en ”brugtvognsforhandler” af handicap scooteere der hårdnakket påstod, da han så et billede af ABLE-2 der gravede sig gennem 10 – 15 cm sne, at det var der da ikke nogen af de ”små” scootere der kan. Og egentligt har manden ret. Der er ikke ret mange af de ”foldbare” scootere der kan klare sne i store mængder. Ikke engang ”de store” synes at have det godt hvis sneen er for dyb. ABLE-1 giver ”fortabt” de samme steder som ”de store” scootere, mens ABLE-2 med træk på alle 4 hjul i højere grad er istand til at skære sig gennem sneen, blot den ikke er alt for hård, og det er nok særligt sådan et sted at ABLE-2 adskiller sig fra ABLE-1. Siden den pågældende ”brugtvorgnsforhandler” ikke kendte til ABLE-1 eller ABLE-2, da de er så nye på markedet, så de ikke findes som ”brugte”, så må man jo bære over med manden. Han har jo heller ikke selv sat sig for at sætte noget nyt på markedet der kan mere end alt det der allerede var her i forvejen….
-Scooteren – hvor meget vægt kan den bære?
– den er testet til 135 kg og sædet kan flyttes 10 cm frem eller tilbage for at tilgodese også lidt større personer. Max anbefalet vægt på golf / bagagebeslaget er 30 - 35 kg, både af hensyn til tyngdepunkt og hvor meget bøjlerne på beslaget kan klare. 2026 modellen fra april og frem kommer med kraftigere bøjler for endnu mere på bagage / golf beslaget bagpå. Men det anbefales dog ikke at sætte alt for meget vægt på af hensyn til risikoen for at scooteren vipper bagover når føreren stiger af.
Er der plads til at store mennesker kan sidde på den?
- Sædet kan flyttes frem eller tilbage og personer på 195 cm har testet den og fundet den brugbar, da man sidder med fødderne mellem forhjulene. Modellen med det lige styr (fremfor den med bukket styr) er mest velegnet til de langbenede eller kraftige, da der er længere afstand til håndtag.
Nogle kunder har fundet på at hæve sædet, og der kan evt monteres et lidt højere sæde for at imødekomme endnu højere personer
Kan den klare våde græsplæner / golfbaner, og hvordan har græsplæenen det bagefter?
– To brede baghjul, hver ca. halv bredde af et bildæk (9,5 cm), sørger for at belastningen på græsset der hvor vægten er størst, bagtil, ikke ødelægger en fin græsplæne. De to motorer på hver 400W sørger for fin fremdrift og godt vejgreb. Scooteren er konstrueret med golfbaner i tankerne, og den har mindre "træd" end traditionelle "tunge" handicap scootere. Da egenvægten også er lav er det max 10 kg køretøj per hjul der er i kontakt med underlaget (køretøj 30 kg, sæde og golfbeslag 8 kg, golftaske 12 kg) + førerens vægt. Det giver et mindre træd end en fod. Baghjul er længere inde end forhjul, så der laves 4 spor istedet for 2 eller 3, som også medvirker til mindre træd / slid på det enkelte strå.
Hvor stabil er scooteren, og egner den sig til at køre både indendørs og udendørs?
- Scooteren er kun 58 cm bred på det bredeste sted, det er smallere end mange af de ”store” scootere, der typisk er omkring 65 cm brede. Med 4 hjul er den meget stabil. Alle køretøjer kan vælte, men havde den kun haft 3 hjul og 58 cm bred, som mange af de mindre scootere, så ville det gå ud over stabiliteten. Forenden er den bredeste, hvilket gør det nemmere at "skære svinget" f.eks. i butikker rundt om frysemontrer eller lignende. Det har kørt steder hvor de "store" handicap scootere ikke ville kunne komme igennem i bredden, og den har kørt i sne, sand (fast), højt græs, bakker (20 graders stigning klares i topfart og er det den er certificeret til, 30 grader er muligt med lettere førere hvor den snøvler sig op)
Hvordan opbevarer jeg scooteren?
- Den kan foldes sammen og fylder dermed ikke ret meget, så du kan tage den med dig ind i en lejlighed / hus, i stedet for at lade den være udendørs. Batteri, sæde og evt kurve / golfbeslag kan tages af så de ikke fylder særligt meget. Det anbefales at den som minimum står i læ / tørvejr. Scooteren holder fint til regnvejr / snestorm men må ikke nedsænkes i vand. Kør ikke gennem vandpytter der dækker fodpladen, der sidder et li-ion batteri og det er ikke vandtæt.
Kan den medbringes i en elevator?
– scooteren er 58 cm bred og 109 cm lang incl bagagebærer / golfbeslag. Den kan være i selv de mindste elevatorer. Vi har testet den, og har indtil videre ikke fundet elevatorer den ikke kunne være i. Med front kurv / batteri og golfbeslag er scooteren ca 160 cm lang, og der kan måske være elevatorer der ikke er lange nok
Hvordan kører den på grus / græs mm?
Lige den model er valgt pga dens evner til at køre på netop grus, græs, op og ned af stigninger og den klarer sig også fint i sne og i fast sand. Der findes også den 4 hjuls trukne ABLE-2 der klarer sig endnu bedre i sand og dyb sne, den er dog knapt så foldbar som ABLE-1 og tungere.
Er den bedre end de ”tunge” handicap scootere?
– Nu er meninger om køretøjer jo subjektive, men målet har været at finde et letvægt køretøj med de samme egenskaber som de tungere af slagsen mht at have et rigtigt sæde, at kunne færdes både indendørs og udendørs og samtidigt, i modsætning til de ”tunge”, at kunne medbringes bagi en alm bil.
Baghjulene har en motor i hvert hjul i modsætning til de "store" der enten har differentiale eller kun trækker på eet baghjul eller et forhjul. Den praktiske erfaring mod flere store modeller af scootere imponerer brugerne. ABLE-1 kan stort set det samme som de store med med meget større alsidighed. Der kan fås batteri pakker på op til 1 kWh per batteri og monteres to stk til en samlet rækkevidde på 55 - 65 km, eller der kan leveres mindre batterier (max 300 Wh per batteri) så scooteren kan medbringes i fly. Den er under max målene for 95 procent af alle flyselskaber hvilket gør den mere velegnet til rejsebrug end mange af de "tunge" scootere
Hvad koster de og hvornår kan du levere?
Siden vi startede med at levere de første i marts 2025 har vi været i den "luksus" situation at lageret har været stort set forudbestilt før det ankom. Vi har derfor fordoblet lageret for hver bestilling og i november 2025 var der køretøjer i "overskud" efter at de forudbestilte var leveret. I januar 2026 blev de sidste fra dette lager solgt, og næste lager er på vej, forventes klar til levering i april 2026.
Vi har dog et par demo køretøjer, altid mindst eet, da Kim jo også selv bruger ABLE-1. Så er du i akut behov, og kan ikke vente til april 2026, så kan du købe en af de demo modeller vi har på lager, med noget rabat. En rød eller en blå, med enten bukket eller lige styr og 2 stk flygodkendte batterier. Demoerne har kørt hen over sommeren, og kan have ridser og skrammer, men er ellers fuldt funktionelle og leveres med 2 års garanti ligesom hvis du købte en helt ny
ABLE-1 har en listepris på kr. 15.995,- incl moms og levering. med både 1 stort batteri (30 Ah) og et mindre (7,8 Ah) godkendt til flytransport
Stokke koster kr 295,-
L3WO prototyperne er ikke til salg og dermed ikke prissat.
Hvorfor koster ABLE-1 ikke mere end den gør?
- Vi kan holde prisen på et rimeligt niveau netop fordi vi ikke holder et stort lager af køretøjer. Det kan betyde lidt ventetid efter bestilling, til gengæld får du et køretøj lige ud af fabrikken og ikke et der har stået på lager i årevis. Et af målene er også at gøre op med princippet om at hjælpemidler til handicappede skal koste en formue. Overskuddet fra salg af ABLE køretøjerne og stok går til at videreudvikle L3WO.
+ L3WO prototypen
Hvad sker der med L3WO (prototypen)?
- Vi er i gang med at finde de rigtige motorer. Når de er på plads laves L3WO-3. Parallelt er vi ved at se på licenserings partnere. Med de produkter der sælges nu opbygges den organisation der skal kunne servicere den færdige L3WO, og producenten af ABLE kan meget vel ende med også at producere L3WO, eller at vi laver en hybrid af de to. En ABLE med L-tracks eller lignende. Vi kigger ind i måske at genbruge motorer fra den kommende L3WO-3
Hvad sker der med salget af stokke og den nuværende scooter når L3WO er færdig?
- Disse produkter hjælper fortsat de handicappede, ældre og golfspillere og vil fortsat blive solgt og serviceret
Konkurrerer I ikke med jeg selv ved både at sælge ABLE og L3WO?
– det er bedre at konkurrere med sig selv….. Der vil være brugere der foretrækker et smallere 4 hjulet køretøj og dem der foretrækket et med 3 hjul der er endnu mere alsidigt. L3WO kan endvidere dele sæde med ABLE, men L3WO er fortsat i sin prototype fase og derfor slet ikke til salg endnu.
Gives der tilbagekøb på ABLE når L3WO er klar?
- Nej. ABLE-1 er et fint og alsidigt køretøj. L3WO kan ændres meget i sine specifikationer, og ABLE-1 vil have en værdi også for andre brugere selvom folk vælger en L3WO
Skal jeg vente med at købe et køretøj fordi jeg venter på L3WO?
- Nej, vi kan ikke sige med sikkerhed hvornår L3WO kommer på markedet. Er du tilfreds med det køretøj du allerede har, så hold dig til det. Når du ønsker at skifte til et nyt kan du overveje ABLE-1, det er derfor den er her, en ABLE-2 der er tungere og lidt bredere men til gengæld med træk på alle 4 hjul til dem der virkelig vil i terræn
Hvordan opstod ideen med L3WO?
- Ideen med et let men samtidigt hurtigt 3 eller 4 hjulet køretøj opstod udfra en simpel ide med at sætte et løbehjul sammen med et offroad skateboard, det kom der L3WO-1 ud af, som havde rigeligt rum til forbedringer. Hele historien frem til og med L3WO-2 kan læses om her: https://www.l3wo.eu/ide_behov_prototype.pdf
Videnscenter for velfærdsteknologi havde i foråret lavet en lille video på en halv times tid hvor Kim fortalte og demonstrerede L3WO-2. Den synes de så ikke skulle være tilgængeligt mere, så den slettede de uden varsel. Vi har forgæves forsøgt at få dem i tale for selv at få videoen, men det har indtil nu ikke været muligt. L3WO-2 prototypen er "død" den brød definitivt sammen efter 1,5 års intensiv brug i det daglige, på ferier mm, efter at være "tabt" fra en bil. Den er nu på "fjernelager" hvor stumper kan genbruges til L3WO-3. Pt er fokus dog på ABLE-1, salg og forbedring af denne og tilsvarende scootere
Hvordan fungerer L3WO eller ABLE på uvejsomt terræn?
- L3WO’s design med all-wheel-drive. stor frihøjde og kraftige hub motorer i hvert hjul gør L3WO mindst lige så terrængående som væsentlig større handicap køretøjer. De udtrækkelige baghjul med op til 80 cm bredde giver øget stablilitet på 3 hjul.
ABLE-1 har kun træk på baghjulene, men igen med stor frihøjde, muliggør effektiv off-road kørsel. Den er lidt smallere end L3WO, men til gengæld med 4 hjul. 10 cm frihøjde og 2 stk 400W motorer sørger for stigninger op til 20 grader ifølge specifikationerne fra producenten. I praksis er det dog førerens “mod” der afgører hvilke stigninger de to køretøjer kan tage.
Hvilke materialer er L3WO lavet af?
- Prototypen L3WO-2 er for det meste lavet i kulfiber. Vi forventer dog at pladen bliver af plast for at holde prisen nede. Den er stabiliseret af dels alu skinnerne af samme slags aluminium der også bruges i fly, og med skum indeni der også benyttes i bl.a. surfboards, for både styrke og letvægt.
Hvorfor er der to køretøjer, både L3WO og ABLE?
- L3WO – Lightweight 3 Wheeled Offroad vehicle er pt i prototype stadiet. Vi er ved at designe den “endelige” udgave af L3WO, men udvikling tager tid, og markedet nærmest “skriger” på et køretøj der er både “handy” og “capable”, alså et man kan tage med sig i sin almindelige bil, og som samtidigt kan køre både indendørs og udendørs.
ABLE – Alsidigt Balanceret Letvægt El-scooter er et køretøj der allerede sælges udenfor Danmark og som har været på markedet i mange år. Det er dermed gennemtestet og har de fleste af de egenskaber som L3WO også ender med. Den store fordel ved ABLE er at den er på markedet nu! Vi importerer ABLE som de eneste i Danmark. Et letvægt køretøj på 4 hjul der kører som de “store” handicap køretøjer (15 km/t topfart mm) men vejer som de “små” (30 kg uden sæde)
Kan L3WO og ABLE transporteres nemt?
Ja, de er lette og kan skilles ad for bekvem transport eller opbevaring. På L3WO-2 prototypen kan sædet og alt andet på skinnerne tages af, og hjulene kan slås ind til kun 50 cm i bredden, og styret kan foldes ned, npgenlunde på samme måde som på et tohjulet elektrisk løbehjul. Det er planlagt at den “endelige” L3WO skal kunne adskilles i forende og bagende for endnu lettere vægt. Da køretøjet kun er lidt over en meter langt, kan det være i de fleste biler.
ABLE-1 kan foldes sammen som en "trolley" og fylder dermed endnu mindre end L3WO, ligeledes med aftageligt sæde og bagagebærer, eller man kan vælge at lægge styret ned, hvilket anbefales hvis køretøjet skal med i bagagerummet på en bus. Begge køretøjer vejer ca. 30 kg med sæde og andet udstyr afmonteret
Hvis L3WO er så genial, hvorfor skal jeg så købe en ABLE
- L3WO er fortsat på prototype stadiet, og det er pt uvist hvornår den kommer på markedet. Der arbejdes med forskellige scenaroer. ABLE-1 har været tilgængelig siden januar 2025, med de føste forudbestilliger, test og demonstrationer fra februar 2025. De første eksemplarer bestilles forud, med ca 3 måneders leveringstid.
Erfaringer med udviklingen af L3WO samt test af en række “konkurrenter” ledte til at ABLE blev fundet på det globale marked særligt udvalgt blandt tusindvis af forskellige modeller. ABLE er et kombineret køretøj både til golfspillere og til handicappede og er derfor i sit design både beregnet til udendørs brug i terræn og indendørs.
+ Fly FAQ
Hvad er reglerne for at bringe min ABLE med på flyrejsen?
- Som mobility scooter / handicap sccoter må den medbringes gratis. Dog er der nogle regler for batterierne. Der må max medbringes 2 stk li-ion batterier, og hver må max være 300 Wh. ABLE-1 leveres med batterier under denne størrelse (2 x 280Wh, 36V, 7,8 Ah) på bestilling.
Der er lavet en særskilt side vedr flyrejser, her kan du også downloade de certifikater du skal medbringe og sende til flyselskabet
ABLE-1 med fly|
+ FAQ vedr finansiering
Er der en måde at få finansieret et køretøj?
- Kommunen kan ansøges om tilskud eller der kan søges som hjælpemiddel. Hvis vores køretøj skønnes at løse et specifikt hjælpebehov kan det indkøbes af kommunens hjælpemiddelcentral og udlånes til dig så længe du har brug for det. Dette vil være gratis for dig som bruger. Alternativt kan kommunen bevilge et køretøj som en ”forbrugsgode”, så betaler kommunen halvdelen og du skal selv betale den anden halvdel.
Er der noget særligt jeg kan / skal fortælle kommunen?
- ABLE-1 og stokken er hjælpemidler. ABLE-1 er godkendt som ”medicinsk” udstyr på linie med alle andre handicap scootere. Du kan ansøge din kommune om en ABLE-1 (eller ABLE-2 når den kommer). ABLE-1 findes i den nationale database for hjælpemidler, med HMI-nr 143437. Du kan se den her: https://hmi-basen.dk/r11x.asp?linkinfo=76283 Fortæl gerne sagsbehandler hvorfor du mener at ABLE-1 løser netop dine behov. Nogle kommuner holder sig til en indkøbsaftale der pt (2025) kun tilgodeser 3 firmaer der sælger ”tunge” el-scootere.
Hvad bevilger kommunen?
- Der er to forskellige paragraffer i Serviceloven. Enten kan du få en scooter bevilget som ”forbrugsgode”, eller du kan få den bevilget som udlånt hjælpemiddel.
- Som ”forbrugsgode” dækker kommunen 50 procent af prisen, op til en max pris på ca. 20.000,- (beløbet er lidt forskelligt fra kommune til kommune, og nogle kommuner opgiver beløbet incl moms mens hos andre er det excl. Moms). Men da både ABLE-1 og den kommende ABLE-2 ligger under 20.000,- incl. moms vil du derfor altid kunne få halvdelen. De fleste kommuner giver ikke den slags tilskud hvis scooteren allerede er købt (men de spørger ikke om forudbestillinger). Sørg for at oplyse om der er tale om en bevilling til kommunen, for måske skal de have regningen tilsendt. Evt ekstra udstyr, ekstra batterier mm kan også komme på tale, og som stadig holder prisen under de 20.000,- Hvis du får en scooter som ”forbrugsgode” er det din, og du har ret til at sælge den når den ikke længere tjener sit formål. Du skal som regel selv påregne udgifter til evt vedligeholdelse.
- Et udlånt hjælpemiddel er en scooter som kommunen har indkøbt og som du låner af dem indtil du ikke længere selv skal bruge den. Så skal kommunen have den tilbage. Du kan derfor risikere at det er et brugt køretøj du får udleveret, til gengæld skal du ikke selv betale noget for den, og kommunen sørger som regel for vedligeholdelsen. Det bør du nok lige få afklaret. Vi har to års garanti ifølge købeloven og 3 års fabriksgaranti på motoren, fra den dag scooteren bliver købt, men det betyder så også at en udlånt scooter måske er uden garanti, hvis det er mere end 2 år siden kommunen købte den (tidligst i 2027)
Hvad gør jeg hvis kommunen giver afslag?
- Hvis du har søgt kommunen og fået afslag, så bed kommunen om afslaget på skrift. Hvis du mener at kommunen har begået en fejl og f.eks. ikke medtaget væsentlige oplysninger, kan du forsøge at anke sagen til Ankestyrelsen.
- Du kan altid selv købe et køretøj, men derudover kan der være muligheder for at søge legater. Et køretøj og en stok tilsammen koster lidt mindre end du skattefrit må modtage fra en fond. Vi er ved at udarbejde en liste over mulige legater. Kontakt os gerne hvis du ønsker hjælp med en legat ansøgning. Hvis du specifikt søger for at få et køretøj, hjælper vi ganske gratis med denne del. Det er jo også i vores interesse at du får legatet.
Liste over legater
- Elsass Fonden giver et beløb op til ca. 17.000,- (den skattefri grænse for legater) hvis man har Cerebral Parese (CP, spastisk lammelse, spastiker, kært barn har mange navne). Ansøgningen plejer at gå stærkt, man kan søge hele året. Men man skal have det specifikke handicap for at komme i betragtning. Læge erklæring eller anden dokumentation for CP, seneste års opgørelse og detaljer om hvad der søges om, så går den som regel glat igennem
https://www.elsassfonden.dk/sog-stotte/hvad-stotter-vi/personer-med-cp/> (Elsass Fonden har f.eks. betalt ”stumperne” til de første L3WO prototyper, og af større støtter har de også givet til at ”Gazedriver” en øjenstyret kørestol kunne blive udviklet)
- Jascha Fonden https://jaschafonden.dk/privatpersoner-2/ De støtter dig hvis:
- Du er døv eller pårørende til en døv
- Du lider af Parkinson, Sclerose eller muskelsvind
- Du er barn eller ung med et fysisk handikap eller pårørende hertil
- Du eller dit barn har en psykisk diagnose
Hvis du har brug for en økonomisk håndsrækning til en scooter som et hjælpemiddel, så start med en snak med din kommune og ansøg der.
Har du forslag til fonde der kunne være relevante at opliste her, så send os en mail, så kigger vi på det.
Kan ABLE-1 købes på afbetaling?
- Vi er ikke en bank og ønsker heller ikke at være det. Der findes forskellige lånebureauer hvor renten typisk er højere end i din egen bank. Har du brug for hjælp til en evt ansøgning, hjælper vi dog gerne til.
Kan man tjene penge på sin ABLE-1?
Hvis du allerede har en ABLE-1, kan du få henvisnings provision for hver ny kunde du skaffer. Provisionen der gives som en kreditnota fra din oprindeligt betalte scooter, udbetales til din bankkonto når den henviste kunde har fået sin scooter og har betalt.
Pt har vi bare et ”analogt” system hvor du kan meddele os når du har omtalt ABLE-1 for nogen, og dem der køber kan omtale dig. Et køb af en scooter kan kun give henvisningsprovision til én person, men en der ejer en ABLE-1 kan sagtens henvise mange, og dermed få sin egen scooter betalt.
Der kan udbetales kredit notaer op til det eller de beløb du selv har betalt for din scooter, på den måde er beløbet skattefrit, for det er jo bare en ”rabat” du opnår.
Skulle der være kunder der skaffer flere nye kunder end deres eget køb ”berettiger til” så finder vi en løsning på det, evt et tilgodebevis. Henvisningsprovisionen er pt kr. 500,- for hver ny kunde du henviser til os, og som ender med et køb af scooter.
Der gives ikke henvisningsprovision på stokke og andre ”småting”
+ Den skridsikre stok
Hvor lang er stokken?
– den kan indstilles i højden fra 83 – 93 cm
Hvor holdbar er foden på stokken?
– Jeg har selv brugt den seneste stok dagligt i 3 år uden problemer. Nogle brugere der lægger hele vægten på stokken som på en krykke, slider måske foden hurtigere
Står den godt fast?
– Stokken er testet i svømmehaller, på stranden, i sne og på is, og her stod den bedre fast end fødderne på den person der brugte den. Et glat gulv med spildt håndsprit fra Corona tiden var dog lidt for glat, og her skred den, men det er også en meget ekstrem situation.
Kontakt:
L3WO Aps
Hasselvang 9
2660 Brøndby Strand
Tlf: 40 90 49 02
Email: kontakt@L3WO.eu
CVR nr 44970589

