Købeloven, forbruger aftale loven, e-handelsloven, renteloven og produktansvarsloven gælder for alle handler. Det vil kort og godt sige:
-
Du har 14 dages returret på varer der er købt direkte via hjemmesiden, returretten gælder fra modtagelsen af varen og varen skal være i væsentligt samme stand eller uåbnet. Du må altså godt afprøve den. Returnering pga returret påhviler dig som kunde. Evt kan der aftales afhentning, i så fald fratrækkes et gebyr fra det returnerede beløb, med mindre der er tale om en ombytning til en anden model hvor vi alligevel kører til dig. Returnering af betaling kan ske til det kreditkort den er betalt med, når varen er modtaget og inspiceret, eller via bankoverførsel til et af kunden oplyst kontonr i en bank i Danmark. Køber du en vare, f.eks. en scooter, hvor du på forhånd har afprøvet en tilsvarende model, enten hos os selv eller hos en anden kunde, så er der ingen lovbestemt returret. Den gælder kun ved rene online handler, f.eks. en stok du bestiller til forsendelse, men da vi lever af at tilfredse kunder anbefaler os, så giv et ring hvis du af en eller anden grund ønsker at returnere en ABLE-1, så finder vi en løsning.
-
Købeloven giver dig 2 års garanti fra købsdatoen som er den dag du får råderet over scooteren, den er som regel opgivet på fakturaen da levering eller afhentning. Evt garanti forpligtelser giver mulighed for enten reparation, ombytning eller hvis dette ikke er muligt, pengene retur, alternativt et afslag i prisen hvis det er en "ikke væsentlig" fejl som du godt kan acceptere. Hvis der er køretøjer på lager kan der evt aftales at der i en reperations tid lånes et tilsvarende køretøj. Dette aftales individuelt og er ikke en lovbestemt ret. Hvis vi ikke har tilsvarende køretøjer kan der evt udlånes et brugt køretøj af en anden type hvis vi har det på lager. Et sådan udlån er gratis for dig som kunde.
-
Normale betalingsbetingelser er ved levering af en scooter, enten via bankoverførsel, kontant eller via Dankort eller andet betalingskortlignende. Betaling foretrækkes via bankoverførsel som en straks overførsel, det er både billigere og nemmere for os, og dermed med til at holde prisen på scooteren nede.
-
Produktansvarsloven gælder, dvs at hvis produktet direkte er skyld i skader på andet end produktet selv, så dækkes dette via L3WO Aps’ erhvervs ansvars forsiking. Dette gælder ikke hvis du selv er skyld i uheldet, f.eks. ved at køre ind i nogen eller noget. Men skyldes det f.eks. en defekt i produktet, træder produkt ansvars loven i kraft, og vi vil naturligvis også forhindre at tilsvarende kan ske for andre. I bil branchen ses dette ved tilbagekaldelser eller gratis reperationer. Vi er ifølge loven, da scooteren er "medicinsk udstyr", forpligtet til at gemme oplysninger om hvem vi har solgt til, i hele køretøjets forventede levetid.
-
Vi lever af tilfredse kunder der kommer igen, og som anbefaler os til andre, derfor vil vi altid forsøge at gøre det bedste for kunden i alle situationer. Skulle der opstå tvister eller utilfredsheder ser vi frem til at du kontakter os, gerne telefonisk eller per sms hvis det haster, 40 90 49 02, eller send og en mail, se nederst på siden.
-
Vi har et henvisnings program, hvor du kan få en henvisningsbonus hvis du allerede ejer en ABLE-1 du selv har købt af os. Når andre kunder på dine anbefalinger køber en ABLE-1, får du en kreditnota på kr 500,- som sættes ind på din bankkonto når varen er bestilt og betalt af den nye kunde. Hvis du har bestilt en ABLE-1 og blot afventer levering, gives henvisningsbonussen som en rabat på købet af din scooter. Bonussen udbetales først når ordren på den nye kunde er gennemført. Du kan dog højst få bonus op til det beløb du selv har indkøbt for. Hvis du f.eks. køber en scooter til 15.000,- og henvisnings provisionen er 500,- per køretøj, kan vi højst udbetale for 30 henviste kunder. Derefter kan der udstedes tilgodebeviser med rabat på kommende køb, på scootere, ekstra udstyr mm. Der er ingen øvre grænse for tilgodehavender. Henvisningsprovisionen er ikke en lovbestemt ret men en service vi leverer til vores kunder. De specifikke beløbsgrænser kan ændres uden varsel. En kommende kunde kan kun henvises fra een anden kunde. Hvis der er tvivl om hvem det er må I enten selv blive enige eller vi træffer en beslutning om bonus til en part eller at den deles mellem jer. På opslag har I mulighed for at skrive jeres navn, så kommende kunder henviser til jer. Der er også henvisningsbonus hvis vi har en kunde og kontakter jer for aftale om evt afprøvning af jeres scooter. L3WO Aps kan ikke drages til ansvar for evt skader på scootere der sker under udlån til afprøvning. Men skulle der ske en skade, så kontakt os, så kan vi måske finde en løsning alligevel.
Vi bruger ikke Google Analytics eller andre tracking cookies overhovedet. De er ikke "nødvendige", selvom 80 procent af websteder påstår det. Derfor spørger vi ikke engang om dem. Vil du have småkager henviser vi til en dagligvare butik eller et af de mange sociale medier der lever af at stjæle dine personlige referencer. Bruger du Youtube eller Facebook er der masser af cookies, men de ligger udenfor L3WO Aps' domæner og er ikke vores ansvar. Her må vi henvise til deres respektive betingelser. Vi linker til vores egne Facebook og Youtube kanaler. Når du på Youtube eller andre sociale medier ser en video med f.eks. ABLE-1 kan der meget vel afsættes cookies, men det er ikke os, men det respektive medie der gør det.
Databeskyttelse, ”Persondatalov” / Databeskyttelsesloven / GDPR
Ifølge GDPR artikel 13 skal alle der behandler personoplysninger give en række oplysninger til dem hvis data vi registrerer. Datatilsynet har lavet en fin lille liste med spørgsmål som her er besvaret:
Hvordan man kan kontakte dig/din virksomhed – se kontaktoplysniner nederst på siden.
Hvilke oplysninger vi behandler om personen
– Vi behandler de data kunden selv giver vedr ordrer, reklamationer, samtykke til nyhedsbreve mm.
Det inkluderer: Navn, adresse, tlf nr, email og oplysninger om hvad kunden køber, hvor meget og hvor ofte og alle henvendelser til os samt tilhørende besvarelser og noter i forbindelse med at vi taler med kunderne. Vi kan finde på at spørge ind til alder og evt. fysiske handicaps. Alder på kunden, hvis der er tale om et barn (af hensyn til evt samtykker fra forældre) og handicap eller andre "skavanker" blot for at sikre den korrekte rådgivning omkring valg af scootere eller andrehjælpemidler. Vi opbevarer IKKE oplysninger oplyst mundtligt vedr handicaps osv. i skriftlig eller elektronisk form, og derfor er oplysningerne ikke omfattet af GDPR's artikel 9.
Ved ordreafgivelser eller andre henvendelser givet via en formular på vores hjemmeside, gemmer vi den IP adresse du har skrevet fra og tidspunktet for din henvendelse. Disse genereres automatisk når du indsender oplysningerne via hjemmesiden.
Hvorfor du behandler oplysningerne - altså hvad formålet med behandlingen er
-
For at ekspedere kunden og kunne bestille og levere det ønskede
-
For at give den nødvendige kundeservice
-
For at kunne håndtere reklamationer
-
For at kunne håndtere henvisningsbonuser mm
-
For at kunne foreslå de rigtige løsninger overfor kunden
-
For at overholde lovgivningen, f.eks. bogføringsloven og loven om registrering af salg af "medicinsk udstyr"
-
For at få et overblik over markedet
Hvorfor vi må behandle oplysningerne – altså lovgrundlaget
Lovgrundlaget er defineret i GDPR artikel 6 stk 1 og omfatter 6 forskellige ”lovligheder” for behandling af data, hvoraf 4 ud af 6 har relevans:
Behandling er kun lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af følgende forhold gør sig gældende:
-
Den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål.
-
Behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt.
-
Behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.
-
Behandling er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser.
- Samtykke gives til f.eks. nyhedsbreve, eller at vi har lov til at ringe til folk. Dette gives ved tilsagn enten efter aftale ved en handel eller ved afkrydsning på hjemmesiden. Samtykke kan til enhver tid tilbagetrækkes ved at kontakte os på enhver måde. Samtykke kan også omfatte at vi må bruge billeder på sociale medier. Når et billede først er taget kan det være vanskeligt at tilbagetrække online hvis det ligger f.eks. på Facebook eller Youtube som en del af en video. Samtykke til at bruge videoer vil derfor ikke kunne tilbagetrækkes med "tilbagevirkende" kraft på ting der allerede er offentligt tilgængelige og som er offentliggjort mens samtykket stadig var gældende. Er der ved en fejl offentliggjort billeder eller andre oplysninger uden forudgående samtykke vil vi forsøge at slette oplysningerne.
– Vi opfatter enhver ordre afgivelse som en ”kontrakt” = aftale om levering af en vare mod betaling. Dette gælder dermed samtlige data vedrørende selve ordren, samt alle de data der måtte være nødvendig på forhånd. Heriblandt at vi spørger til følsomme oplysninger om f.eks. fysiske handicaps som kan være relevant for at foreslå det rigtige produkt til kunden. F.eks. kan vores scootere ikke anvendes hvis man ikke har tilpas førlighed i hænderne til at betjene styr, "gashåndtag" og bremse, og stokken der kan stå af sig selv har ikke håndledsstøtte og anbefales derfor ikke til dem der har brug for "krykker" med netop håndledsstøtte.
– Bogføringsloven pålægger at gemme alle regnskabsmæssige bilag i 5 år, det inkluderer fakturaer med kundens navn, adresse, tlf nr og email (i tilfælde af at fakturaer fremsendes per email) samt hvad der er købt, hvornår og i hvilke mængder og til hvilken pris.
– købeloven og produkt ansvarsloven. For at sikre at vi overholder købeloven også på reperationer, gemmes oplysninger om køb og reklamatationer i minumum 2 år
- Derudover er der lovgivning vedr produktansvar og salg af "medicinsk udstyr" som fordrer at vi beholder kundelisterne i den tid det skønnes nødvendigt.
– Vi opfatter det som i kundens vitale interesse at de får et hjælpemiddel de faktisk kan benytte, og derfor spørger vi ind til evt handicaps når det rette produkt skal vælges
En bruger af en stok med albue / håndleds støtte (krykke) vil f.ek.s blive frarådet at købe vores stok, der ikke har albue støtte, såfremt dette er nødvendigt for kunden.
Derfor er følsomme oplysninger som kundens evt handicaps eller brug af hjælpemidler en del af de oplysninger der er vitale for kunden selv.
Vi ønsker ikke at sælge eller endsige markedsføre et produkt mod en kunde hvis vi ved at kunden ikke vil kunne bruge det på en sikker og forsvarlig måde.
Når vi behandler dine oplysninger har du følgende rettigheder
– dvs du kan få oplyst alt det vi har registreret om dig, det gælder udover navn, adresse mm også hvilke ordrer du har givet og hvornår.
Oplysningerne sendes til dig på email når vi er sikre på at det er den rigtige modtager der fordrer indsigten, f.eks. ved at du bruger samme email som da du handlede hos os.
- hvis samtykke er grundlaget for din behandling, f.eks nyhedsbreve eller samtykke til at vi må ringe eller sende sms til dig med service meddelelser, tilbud og nyheder
- Du kan også trække samtykke tilbage for at vi fremadrettet må benytte billeder eller videoer af dig. Vi beder altid om samtykke før vi poster billeder eller videoer på hjemmesiden, på de sociale medier eller andre steder. Når de først er postet der, kan de være vanskelige at fjerne, eller de kan indgå i en større produktion, så en tilbagetrækning af samtykke omfatter kun brug af billeder og videoer fremadrettet, i det omfang det er vanskeligt eller omstændigt at trække det ud af Sociale medier eller det indgår i en produktion som et del element.
Som udgangspunkt gælder følgende:
-
Så længe lovgivningen foreskriver det. For ordrer er det min 5 år ifølge bogføringsloven, dvs 5 år + løbende år
-
Så længe du er kunde hos os, hvilket kan strække sig ud over 5 år. Vi regner med at dit produkt holder længere, og vil gerne kunne servicere dig. Vi bruger også oplysningerne til statistik og øvrig kundeservice, f.eks. oversigter over hvad der måtte gå i stykker og hvornår. Efter 5 år, hvis du ikke længere ønsker at være kunde, kan du bede om at oplysningerne slettes. De slettes også hvis vi skønner at de ikke længere er relevante. Dog undtaget oplysninger vedr medicinsk udstyr som lægemiddelstyrelsen kan bede om.
– alle oplysninger afgivet på hjemmesiden ligger hos Simply.com der udbyder vores hjemmeside og der er underskrevet en databehandler aftale med Simply.com hvormed de har lov til at behandle data på vores vegne, typisk at data opbevares på deres servere i en database hvor vi kan tilgå dem for at servicere vores kunder
Nogle oplysninger kan også behandles af ONE.com, da vi benytter flere internet udbydere parallelt.
Hvis du har fået fremvist et køretøj af en forhandler med en fremvisningsaftale, modtager vi oplysninger om dig, så vi kan ekspedere ordren. Vi oplyser forhandleren om når du har foretaget et køb, og afregner en aftalt henvisnings provision. Oplysninger der sendes retur til forhandleren behøver i de fleste tilfælde blot at være navn, evt adresse hvis navnet er tvetydigt, f.eks. hvis to forskellige "Jens Hansen" har afgivet ordrer indenfor samme afregningsperiode. Forhandlere er selvstændige data ansvarlige, der er således ingen databehandler aftaler mellem os og forhandlere der fremviser køretøjet.
Hvis du ønsker at få fremvist et køretøj fra en eksisterende kunde, f.eks. fordi du bor på Bornholm og der er en kunde på Bornholm der allerede har en ABLE-1, så beder vi i første omgang om dine oplysninger, navn, adresse, tlf nr. som så videregives til den der skal fremvise køretøjet, og når der er samtykke fra begge parter, får du også modpartens oplysninger.
Kreditkort oplysninger du indtaster i forbindelse med køb går direkte til vores kredit kort udbyder og behandles endvidere af NETS og af din egen bank. De er selvstændige data ansvarlige idet vi ikke har medbestemmelse til hvordan de behandler dine data.
Vi hverken kender til eller opbevarer nogle kredit / debit kort oplysninger, kun et betalings id som vi får fra vores samarbejdspartner der sørger for betalingerne, og så får vi pengene der er betalt, minus et lille gebyr som Nets tager.
Når vi modtager "Dankort" eller lignende betalingskort, f.eks. ude på messer, opbevarer eller ser vi ikke kort numre, pinkoder mm. Disse går via en app direkte videre til Nets.
Ret til at få oplyst hvorfra vi har person oplysningerne (hvis ikke du selv har givet dem)
Du har endvidere ret til at:
-
Få dine data slettet (dog ikke dem vi er retsligt forpligtet til at opbevare)
-
Ret til begrænset behandling (at vi ikke behandler dine data udover hvad der er strengt nødvendigt af hensyn til lovgivningen)
-
At få rettet oplysninger. (Er der fejl i de oplysninger vi har om dig, har du naturligvis ret til at få dem rettet)
-
Ret til dataportabilitet. Du har ret til at få udleveret oplysninger du SELV har givet, så du kan videregive dem til en anden databehandler. Denne bestemmelse er primært rettet mod sociale medier, hvor du f.eks. har ret til at få billeder og din egen profil udleveret af f.eks. Meta (Facebook) så du kan bruge de samme oplysninger hos en konkurrent. Evt afgivne oplysninger i vores gruppe eller sider på facebook eller andre sociale medier, der skal du rette henvendelse til dem for udlevering, da det er dem der er databehandler. Hos os har du altid ret til indsigt, også om data du ikke selv har afgivet, men som handler om dig.
Hvis vi har taget billeder eller video af dig, har du ret til at få dem udleveret. Du skal dog selv sørge for passende medie, f.eks. dropbox, usb eller andet, for videoer der er for store til at håndteres per email. Nogle billeder og videoer der ikke benyttes kan være slettede, og kan som følge deraf ikke udleveres.
-
Ret til at gøre indsigelse og ret til ikke at være genstand for profilering
Til slut skal vi meddele dig at du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med vores behandling af person oplysninger.
Vi beder dog om at du retter henvendelse til os først, så vi kan få rettet op på evt fejl. Dette gælder også hvis du mener vi har været udsat for et databrud hvor data er kommet uvedkommende i hænde eller er blevet utilsigtet ændret.
Behandling af følsomme oplysninger, helbreds oplysninger
Det følger af GDPR artikel 9 at:
-
Behandling af personoplysninger om bl.a. helbredsoplysninger er forbudt.
-
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis et af følgende forhold gør sig gældende: Den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke til behandling af sådanne personoplysninger til et eller flere specifikke formål
-
Behandling er nødvendig for at overholde den dataansvarliges eller den registreredes arbejds-, sundheds- og socialretlige forpligtelser
Enhver afgivelse af oplysninger om handicap eller andre helbredsmæssige forhold er frivillig, og ikke et krav for at handle eller på anden måde interagere med os, og de gemmes iøvrigt ikke da de kun oplyses mundtligt og ikke nedskrives, hverken på papir eller i noget IT system.
Du har ret til, til enhver tid at trække dit samtykke tilbage, hvorefter den type oplysninger vil blive slettet af vores systemer.
Vi videregiver ikke helbreds oplysninger til andre, og vi gemmer dem heller ikke. Formålet med at indsamle disse oplysninger er at kunne tilsikre at vi kun sælger dig et produkt du faktisk kan benytte, og til egen læring vedr specifikke handicaps. (om der f.eks. er specifikke grupper der er særligt glade for vores varer, eller nogen hvor handicappet er for stor en hindring. Sker behandling med disse formål er data fuldstændigt anonymiseret til kun at omfatte selve handicappet, og evt brugsmønstre.
F.eks. anbefales ABLE-1 med motorbremse til de brugere der har svært ved at aktivere den mekaniske bremse, f.eks. pga manglende styrke, manglende lemmer eller førlighed. Der kan også laves scootere der har "gassen" i modsatte side, bremsen i modsatte side eller med påsat "tommelgas". Ved helt særlige udfordringer kan det endda være at vi anbefaler et helt andet produkt. Nogle kan måske ikke betjene styret og har mere brug for en "joystick" styret elektrisk kørestol.
Vi opfatter det som vores sociale forpligtelse at tilsikre at hjælpemidler kun bliver solgt eller forsøgt solgt til folk der er istand til at bruge dem sikkert og forsvarligt. Derfor kan vi spørge ind til evt handicaps der hvor vi skønner det nødvendigt. Besvarelse er frivillig jvf ovenstående.
Emballage ansvar og grønt ansvar
Vi følger naturligvis lovgivningen på områderne indenfor den grønne omstilling. Det betyder bl.a. at der kan pålæggesen emballage ”afgift” for emballage vi tilgængeliggører på det danske marked. I praksis leveres alle ABLE-1 scootere uden emballage da de klargøres og testes først. Øvrige produlter kommer fra andre forhandlere der allerede har håndteret emballage afgiften før os. Dermed er vi i praksis udenfor emballage direktivet, og den besparelse giver vi direkte videre til vores kunder, idet vi ikke har sat varernes pris op da afgiften blev indført. Den emballage scootere ankommer i, bliver håndteret miljømæssigt korrekt idet alt emballage der kan genanvendes, afleveres eller sorteres forsvarligt. Emballagen er iøvrigt så sparsom som det er muligt, så vores producenter har også gjort noget for at spare på det punkt.
Bæredygtighedsrapportering (CSRD), bæredygtighed i værdikæder (CSDDD), produkters bæredygtighed (EcoDesign) og krav til grøn markedsføring (Green Claims)
Som et lille firma pt er vi undtaget de samme krav som de større firmaer mht overordnet rapportering. Et af områderne der snart kommer til, er krav om bæredygtighed i værdikæderne og produkters bæredygtighed. F.eks. at et produkt kan repareres i stedet for at kræve en komplet udskiftning. Vil vil så vidt det er muligt forsøge at reparere produkterne eller bruge fuldt funktionelle reservedele fra tilsvarende brugte køretøjer. Det vil dels sætte prisen for service ned og være godt for miljøet. Bruger vi brugte (refurbished) reservedele vil det blive oplyst i det enkelte tilfælde og delene vil fortsat have 2 års garanti ifølge købeloven.
Håndtering af "gamle" køretøjer
Når dit køretøj er moden til udskiftning tilbyder vi også en ”skrotpræmie” for dit gamle køretøj, oprindeligt købt hos os. Pengene udbetales kontant når du afleverer køretøjet eller vi afhenter det. Køber du et andet fra os samtidigt, er afhentningen af det gamle gratis for dig, ellers tager vi et gebyr der fratrækkes skrotpræmien. Skrotpræmie størrelsen kan variere. Kontakt os for den aktuelle skrotpræmie når det bliver aktuelt.
Vi tager kun køretøjer retur der er købt hos os, men det betyder ikke noget om du ikke er den oprindelige ejer eller om du har kvitteringen. Dog beder vi om at se legitimation af sikkerhedsmæssige grunde (så f.eks. stjålne køretøjer ikke bare indleveres hos os).
Har du et andet køretøj når du køber et af os, er det muligt at vi kan give et tilbud på at købe det gamle køretøj af dig, det afhænger af en konkret vurdering fra sag til sag, alder, stand og hvilken model det drejer sig om. I givet fald vil dit brugte køretøj blive benyttet til udlån til andre brugere, der måske har deres eget køretøj til service eller reperation.
Vi ser hellere at et køretøj kører så længe som muligt, fremfor at sælge nyt hele tiden. Vi har alle et ansvar for ikke at overforbruge, også selvom det er fra en "konkurrent"
Når et brugt køretøj er helt "færdigt" bliver det afleveret på genbrugsstationen hvor bl.a. batterier bliver håndteret miljømæssigt korrekt
Hvis dine Li-ion batterier er "færdige" tager vi dem gerne retur, for at tilsikre evt genbrug eller at de bliver håndteret miljømæssigt korrekt
Spar på energien
Elektriske køretøjer bruger naturligvis strøm, men er mere energi effektive end køretøjer med forbrændingsmotor, f.eks. en benzin eller diesel bil. Vægten der skal transporteres har en betydning for energi forbruget. Det gælder både for el-scootere der bruger mindre energi jo mindre vægt de skal transportere. Dermed er lettere el-scootere mere energi økonomiske end de store og tunge af slagsen.
Et let køretøj som f.eks. ABLE-1 kan være i en personbil og kræver dermed ikke en "bus" for at blive transporteret rundt. Det er også med til at spare på energien, udover at en personbil som regel også er billigere i både brændstof, anskaffelsespris og vedligehold.
ABLE-1 har i test kørt mere end 50 km på et stort batteri på 1 kWh (36V, 30Ah), dvs 2 kWh per 100 km. Til sammenligning bruger mange elbiler 14 - 20 kWh per 100 km, altså 7 til 10 gange så meget strøm. En af de "tunge" 3 hjulede scootere der er meget udbredt på det danske marked kører ifølge producenten selv 40 km med tilsvarende 1 kWh batterier (24V, 40 Ah). ABLE-1 er dermed mere energi effektiv end selv "konkurrenterne" hvilket bl.a. kan skyldes at de "tunge" scootere dels vejer mere i sig selv, nogle af dem med et 5 gange så tungt sæde, tunge motorer, mindre effektive når de kører pga den måde deres bremse fungerer på, og endeligt at de fleste stadig bruger blysyre batterier der ligeledes vejer 5 gange så meget, og iøvrigt holder væsentligt kortere tid end Li-ion batterier som ABLE-1 leveres med.
Begrænset brug af AI
AI (Artificial intelligence) er en af de mest strømslugende ting vi overhovedet har i verden pt, i forhold til udbyttet. F.eks. tager eet spørgsmål i ChatGPT samme energi som du ville kunne køre 1 km i en moderne el-bil af de mest effektive, eller 7 km på en ABLE-1, og AI datacentrene bruger per datacenter, per time, samme mængde energi som at køre 200.000 km i en elbil.
Udover at AI chatbots, kundeservice osv giver ekstremt dårlig kundeservice fremfor at tale med et menneske der faktisk ved hvad de taler om, så er det også voldsomt forurenende i energi frås som jo kommer fra fossile brændsler lige så snart det ikke blæser eller solen skinnner. Hos L3WO Aps tror vi på at mennesker er bedst til at betjene mennesker. Du møder derfor hverken AI i kundeservice eller i databehandlinger hvor dine data måske kunne indgå. Billeder og videoer skal være autentiske, og AI bliver heller ikke benyttet til at manipulere eller skabe billeder. Dog kan apps eller online services der benytter sig af AI, være brugt til at fjerne bagrunde til f.eks. produkt billeder og AI er da også benyttet til at skabe sang og musik udfra vores egen tekst, til vores "kendingsmelodi", "ABLE, hvor den dog kører fedt!", som kan høres her eller på Youtube i forskellige videoer på vores kanal
Kontakt:
L3WO Aps
Hasselvang 9
2660 Brøndby Strand
Tlf: 40 90 49 02
Email: kontakt@L3WO.eu
CVR nr 44970589

